Overvejer du at begynde til guitarundervisning, eller mener du, at du har al den hjælp, som du får brug for gennem internettet? Så kan det betale sig at læse med her. Vi giver dig nemlig tre gode grunde til, hvorfor det kan betale sig at tage guitarlektioner.
1. Spar tid
Flere guitarister vælger at få undervisning, eftersom de kan spare en hel del tid i forhold til at være selvstuderende. Det er klart, at det er billigere selv at finde øvelser og undervisning på nettet gennem Youtube, men man bruger en frygtelig masse tid på alt muligt andet end at øve sig på sit instrument.
Når man vælger at være selvstuderende, ender man hurtigt med at finde øvelser, der slet ikke passer i niveau til sine evner. Hvis man forsøger at øve over evne, bliver man aldrig bedre, og det kan være frustrerende og demotiverende.
Hvis det er teknikken, der driller kan man bruge flere timer på at justere på sin håndstilling, sin anslag osv., hvor en sparringspartner ville kunne finde frem til dine fejl langt hurtigere, fordi han eller hun kan se dit spil fra et helt andet perspektiv. Ofte kan man som selvstuderende bruge flere år på at finde frem til teknikrelaterede problemer, og det sker tit, at vi aldrig bliver klar over, at vi har problemer, der holder vores udvikling tilbage.
Al den tid du bruger på ovenstående problemer er i sidste ende lig med rigtig mange spildtimer. Uden at overdrive kan du fra tid til anden få 10 års udbytte på kun et enkelt år hos en underviser. Underviser er din vejleder, der kan holde dig i ørene og sørge for at din læringsproces bliver mere effektiv.
2. Motivation
Vi har alle sammen en travl hverdag og har alle lange ”to-do”-lister, hvor det at øve sig på et instrument hurtigt bliver nedprioriteret. Til trods for at vi kommer godt fra start med vores læringsproces på guitaren, bliver udviklingstrinene kortere og kortere, og det kan være en motivationsdræber.
Ligegyldigt hvor ambitiøse vi er, og hvor meget vi har lyst til at lære at spille guitar, kan hverdagens stres og jag hurtigt gå ind og tage for meget tid fra vores udvikling. Dette kan ende i dårlig samvittighed, hvilket tager det sjove ud af at lære at spille musik, og det er bestemt ikke meningen.
En guitarunderviser kan virkelig hjælpe dig med at holde motivationen oppe i pressede perioder og svære tider. Eftersom underviseren kan spare dig for tid, kan han også sørge for, at du bruger din sparsomme tid så effektivt, som overhovedet muligt. Husk på, hvis du øver et kvarter om dagen, bliver det næsten til 100 timer om året.
3. Udfordring
Nogen gange kan man sidde i den situation, at man spiller de samme sange, øver de samme skalaer eller slår de samme akkorder an igen og igen. Dette giver ikke nogen udvikling til dine evner på instrumentet. Derfor vælger mange at tage undervisning for at få nye udfordringer, der passer til deres niveau.
Når vi bliver udfordret, bliver det igen meget sjovere at spille guitar, fordi vi får små succeser hver gang, vi lærer noget nyt. En underviser kan med sin egen smag og egne erfaringer tage dit guitarspil til steder, hvor du aldrig ville være kommet selv. Det vil gøre dig til en langt bedre guitarist.
Kunne du godt tænke dig at lære at spille guitar? Så klik her og lær mere.