Vi kender alle til uforudsete udgifter. De udgifter, der fra tid til anden sniger sig ind på os i måneder, hvor de ikke er velkomne. Det sker derfor ofte, at budgettet ikke rækker til en uforudset udgift, hvis den har en vis størrelse og indtræder i sidste halvdel af måneden. Hvad gør man så? Der er to åbenlyse løsninger, som dog begge er midlertidige: at overtrække din konto eller tage et lån.
Kan det betale sig at låne?
Ja og nej. Det kommer imidlertid an på, hvilken situation du står i. Ønsker du at optage kortfristet lån udenom banken, skal det matche et kortfristet lånebehov. I modsat fald riskerer du at sætte dig selv i en økonomisk svær situation, hvilket ingen har lyst til. Du er derfor nødt til at vurdere, om der reelt er tale om en presserende udgift eller et generelt overforbrug. I sidstnævnte tilfælde, er det en langt bedre løsning at tage en snak med din bank end at optage lån.
Er der tale om en uforudset udgift er den ofte presserende, hvorfor det her kan retfærdiggøres at optage lån. En uforudset udgift kan være en reparation i boligen, en bøde, en punkteret cykel eller noget helt fjerde. Det vigtige du her skal gøre op med dig selv er, om den er presserende samt om du reelt har mulighed for at tilbagebetale det lånte beløb inden for en relativt kort tidsfrist.
En god rettesnor er således, at en kassekredit er det bedste alternativ til dig, der jævnligt overtrækker din konto, mens kortfristet lån er et bedre alternativ til dig, hvor budgettet kun sjældent skrider. Grunden til det er, at en kassekredit koster et årligt gebyr, hvorfor du ikke betaler en høj overtræksrente for at gå i minus. Omvendt kan den ikke betale sig at have, hvis du ikke jævnligt går i minus, da du betaler gebyret uanset om du bruger den eller ej.
Hvordan fungerer online lån?
Online lån bliver stadig mere og mere populære. Det skyldes, at det er en nem og hurtig måde at låne penge på, idet du ikke stiller sikkerhed for denne type lån. Du kan have pengene i hænde inden for kort tid, hvorfor det er ideelt til at dække uforudsete udgifter.
Du ansøger om et online lån direkte fra låneudbyderens hjemmeside, hvorefter du inden for få minutter får svar på, om du er kreditværdig som låner. Der stilles relativt få krav til låntager, hvorfor de opfyldes af langt de fleste danskere. Vurderes du som kreditværdig låner, kan du nu låne penge og du underskriver låneaftalen med NemID.
Det har aldrig været nemmere at låne penge. Det er dog vigtigt, at du husker på, at lån kun er en midlertidig løsning.