Her er en række gode råd til at blive sundere i det nye år

Nå dine motionsmål i 2019

Det er den samme turnus hvert år – så snart tømmermændene efter nytårsaftens eskapader har lagt sig, snakker vi alle om det samme – kost, motion og et sundere velvære. Vi definerer disse emne vidt forskelligt, men fælles for de fleste af os er, at vi har en idé om, hvor vi gerne nå hen. Desværre er der mange, som glemmer at bag ethvert muligt mål, ligger en velbeskrevet plan. Uden den, er målet noget nær urealistisk. I denne artikel vil du finde en masse gode tips til, hvordan du kan planlægge – og dermed nå i mål med dine motionsmål i 2019.

Gør dit mål klart og konkret

De fleste tager hul på et nyt år med et udefinerbart nytårsforsæt ala “I år 2019 vil jeg tabe mig”. Så hvornår er målet nået? Er det når du har tabt 100 gram eller halvdelen af din kropsvægt? Gør dine nuværende vaner det muligt for dig at opnå det mål, som du ønsker, eller er der noget, du må ændre? Og hvornår er du egentlig tilfreds med din indsats? Alt dette skal konkretiseres og skrives sort på hvidt. Hvis ikke, er det som at stille sig med åbne arme og håbe at målet daler ned fra himlen. Det kommer ikke til at ske.

Når du skal udpensle en målsætning, kan du gøre det ved at stille dig selv en række spørgsmål. Lad os opstille et eksempel.

Dit nytårsforsæt lyder: “Jeg vil gerne tabe mig”

  • Hvad er målets omgang – hvor meget vil du gerne tabe dig?
  • Hvorfor vil du gerne tabe dig?
  • Hvorfor vil du ikke lade omstændighederne forblive, som de er?
  • Hvordan vil du nå dit mål? Motion, kost, diætist etc.
  • Hvornår gør du de ting, der skal til? Hvilke dage træner du? Hvornår ligger ud en ugentlig madplan? Hvornår skal du besøge en diætist? Etc.

Track din proces

Den største gave du kan give dig selv i forbindelse med et motionsmål, er at tracke din proces. Således kan du se din fremgang, som der hurtigt vil være – uanset om målet er at tabe sig, tage på øge din muskelmasse eller noget helt fjerde. Du kan tracke processen på mange måder. Eksempelvis kan du købe et sportsur. Afhængigt af hvilket sportsur du køber, kan denne lille gadgets tracke mange forskellige ting for dig. Et sportsur kan eksempelvis bruges til at holde øje med din puls, tider og kalorieforbrænding. Nogle sportsure kan endda føre logbog for dig.

En anden genial måde at tracke sin proces på, er ved at tage de klassiske “før- og efter-billeder”. Gør det en gang om måneden, så vil din udvikling hurtigt stå klar for dig. Derudover bør du uden tvivl veje og måle dig. Husk at din vægt kan have uendeligt mange udsving af årsager, som du slet ikke er herre over, så prioriter hellere måling af din krop.

Planlæg dit madindtag

Et af de steder hvor rigtig mange falder fra, er når de skal tælle kalorieindtag. Der er ingen, der nyder at veje sin mad hver eneste dag, men det er også et faktum, at det blot bliver en rutine med tiden. Der er heldigvis så mange måder, hvorpå man kan vinde kontrollen over sit madindtag. Det kan eksempelvis være ved at lave en ugentlig madplan og holde sig til den. Det kan også være ved at følge en af de mange kost-metoder som eksempelvis Sense. Kort sagt, så handler det blot om, at finde den måde, som virker bedst for dig.

spacer