‘Miljø’ er altid et brandvarmt emne, så lige nu er ingen undtagelse. Internettet, magasiner, nyhederne og sociale medier er i overflod med tips til, hvordan du kan leve mere bæredygtigt og gøre mindre skade på jorden. Listen er så lang, at det kan være svært at overskue, hvordan man skal komme i gang med en mere bæredygtig livsstil.
Det er umuligt at gøre alt på én gang. I stedet kan du tage alle de gode råd og finde tre, som virker overskuelige for dig. Brug et par måneder på at gøre de gode råd til vaner og når de føles 100 % implementeret i dit liv, kan du altid tilføje mere til listen. Herunder har vi samlet tre gode råd til at passe på miljøet, som du eventuelt kan starte med.
Giv genbrug i gave
Mange krummer tæer ved tanken om at give noget, der ikke kan byttes — og det er jo tilfældet, når man giver genbrug i gave. Til gengæld kan du få meget mere for pengene. Ved at købe genbrug og give det væk i gaven, kan du give modtageren en gave af bedre kvalitet uden at skrue op for dit eget budget.
Der findes et hav af platforme, hvor du kan finde genbrug, som er i en stand, der sagtens kan bruges som gave. Foruden DBA er der blandt andre Trendsales, Lauritz og VestiaireCollective. I de fysiske genbrugsbutikker kan du også ofte være heldig. Her kan du også finde stofrester og æsker, som du kan bruge til indpakningen af din gave.
Invester i genbruelige ting
I 2019 vedtog Europa parlamentet, at det fra 2021 er forbudt at sælge engangs-plast såsom vatpinde, sugerør og service. Det skyldes, at nedbrydningen af plastik er super langsom, og at meget plastik derfor ender i havet. Det skader naturen og dyres. Siden den nye vedtagelse har mange butikskæder fjernet plastikservice fra deres sortiment og kommet op med alternativer i stedet. Både vatpinde og vatrondeller er desuden blevet genskabt — nu som genbrugelige.
Sorter dit affald grundigt
Vores affald består af forskellige materialer. Derfor er det vigtigt at vi sortere efter dette. Hvis alt affald ryger i samme pose, vil materialer som ellers kunne genbruges gå op i røg. Desuden er der stor forskel på, hvordan affald nedbrydes, og dette afhænger af materiale-typen. Vil du gerne passe bedre på miljøet, så bør du sortere affald efter pap, plast, metal, mad, rest, papir osv. Skal du af med større mængder af affald, så lad det blive afhentet af et firma med affaldssortering. Så sørger de for, at dit affald bliver håndteret og nedbrudt korrekt.