Skal du holde fest?

Hvis man skal holde en stor fest, kan det være en ide, at holde det i haven. I så fald skal der et festtelt til, så man ikke risikerer, at vejret sætter en stopper for festen. Men hvordan skal man skaffe festteltet?

En løsning kan være, at købe et eller flere festtelte, så kan man bruge dem igen ved andre festlige lejligheder. En anden løsning er at leje et festtelt. Der findes flere virksomheder, der har specialiseret sig i teltudlejning, så hvorfor ikke udnytte dette, og få professionel hjælp til opsætning og nedtagning.

Skriftlig aftale med teltudlejer

Det er absolut anbefalelsesværdigt, at du får lavet en skriftlig aftale med udlejeren, så du har noget at henvise til, hvis tingene ikke er går som lovet. Selvom en mundtlig aftale også er bindende, så er det meget svært at bevise, hvis i bliver uenige. Så vær på den sikre side og få lavet en skriftlig aftale.
Derudover anbefales det, at man tjekker tingene, så snart de er leveret, det er nu engang sværere efter festen, at overbevise udlejer om, at hullerne i teltdugen, altså var der i forvejen.

Der kan også være et forsikringsspørgsmål, hvis en af dine gæster kommer til at ødelægge teltdugen. Som regel har udlejer en forsikring, men sørg for at undersøge det på forhånd, for ellers kan du være nød til, at tegne en specielforsikring med dit eget forsikringsselskab.

Garder festen mod regn og blæst

Det største mareridt for enhver vært er, at skulle aflyse festen på grund af uforudsete problemer. Og i Danmark kan der hurtigt opstå komplikationer i forholdet mellem havefest og vejr. Men der er således et par ting du kan gøre, som giver en vis sikkerhed for at vejret ikke bliver et problem:

  1. Husker du den augustdag i 2009 hvor Danmark blev ramt af et kæmpe skybrud?
    Dem der skulle holde havefest den dag, glemmer det helt sikkert ikke! Et skybrud af de dimensioner, vil det nærmest være umuligt at sikre sig mod, men man kan godt sikre sig mod mindre skybrud. Det gør man ved at få hævet teltgulvet, så det ikke ligger direkte på græsplænen. På den måde er der plads til at vandet kan løbe under teltet.
  2. Blæst kan også være en stor trussel, det vil være ret ærgerligt, hvis teltet blæser væk 10 minutter, før gæsterne ankommer. Du sikrer dig bedst muligt ved, at sørge for at leje et telt, der har EU-godkendelsen EN 13 782. Disse telte kan klare vindstød på op til 100 km/t, hvilket skulle stille dig rimelig sikkert.

Hvis du tager dine forholdsregler, kan du således sikre dig selv ret fornuftigt, mod nogle af de største trusler for havefesten. God fest!

spacer