Er der et barn i dine omgivelser, som du er bekymret for, fx naboens datter eller én af din søns legekammerater? Så læs med, og bliv klogere på de typiske tegn på mistrivsel og hvad du kan gøre, hvis du er bekymret.
Hvad skyldes mistrivsel?
Mistrivsel hos børn kan skyldes mange ting, og det er vigtigt, at man vurderer barnets trivsel ud fra en helhed.
Det kan fx skyldes midlertidige forandringer i barnets liv såsom flytning eller dødsfald i familien. Børn, der grundlæggende er i god trivsel, kan med den rette støtte fra familie, lærere og pædagoger hurtigt få det godt igen.
Andre gange kan det skyldes mere alvorlige og permanente forhold som fx overgreb eller misbrug i hjemmet. I værste fald kan det ende med, at barnet tvangsfjernes, hvis der er tydelig risiko for, at barnets udvikling eller sundhed vil lide skade.
Vigtigst af alt er, at du reagerer på din mavefornemmelse. Børn har ikke samme forudsætninger for at handle på deres situation, og nogle gange kan en voksens indgriben være altafgørende for barnets velbefindende.
Disse tegn skal du holde øje med
Mistrivsel kommer ikke til udtryk på samme måde hos børn som hos voksne, og derfor er det vigtigt at lægge mærke til tydelige ændringer i barnets adfærd. Tegnene kan variere fra barn til barn og komme forskelligt til udtryk, alt afhængig af barnets alder.
Nogle af de mest almindelige tegn på, at et barn mistrives er, hvis barnet;
- trækker sig fra sociale sammenhænge og foretrækker at isolere sig derhjemme
- virker mere irritabelt og aggressivt samt har svært ved at kontrollere sine impulser
- har koncentrationsbesvær og klarer sig dårligere i skolen
- virker trist og modløst
- lider af pludseligt vægttab eller -stigning
- virker mere ængsteligt end ellers, eller er bange for at fejle
- har flere konflikter med andre børn end det plejer
- har svært ved at etablere sociale kontakter med andre børn og i stedet søger mere voksenkontakt, end hvad det plejer
- ofte klager over ondt i maven, hovedet eller har kvalme
Det kan du gøre
Du bør altid reagere, hvis du har en fornemmelse af, at et barn ikke har det godt.
Først og fremmest kan du dele dine observationer omkring barnet med barnets forældre. Det kan selvfølgelig være ubehageligt at skulle konfrontere andre mennesker med, at du er bekymret for deres barn – især hvis du ikke kender dem ret godt. Men det kan være med til at åbne en dialog, og måske er der allerede en problematik i hjemmet, som du ikke kender til.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave en indberetning til kommunen. I Danmark har alle borgere – både fagpersoner og private – pligt til at underrette kommunen, hvis man er oprigtigt bekymret for et barns trivsel. Dette kan både gøres digitalt, telefonisk, pr. brev eller ved fremmøde, og hvis du ønsker det, kan du være anonym.
Når indberetningen er modtaget, har kommunen pligt til at afgøre, om der er grundlag for at undersøge forholdene yderligere. Herefter vil kommunen, hvis det er relevant, foretage de nødvendige undersøgelser for at vurdere, om barn og forældre har brug for særlig støtte.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du kontakte Børns Vilkårs særlige linje, Forældretelefonen og få anonym og gratis rådgivning.
